Storslået nyt værk om renæssancen

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så smuk en bog i hånden - på flere måder. Den er fantastisk flot, rent æstetisk. Vægtig og velproportioneret. Den er også glimrende skrevet - venligt og velargumenteret føres man ind i det righoldige idehistoriske materiale.

Men for mig er det mest forunderlige dette: at bogen uvægerlig giver liv til den tanke, at humanismen - som ellers kunne synes dømt til en hensygnende tilværelse som kliche-størknet anakronisme - faktisk er eller igen kan blive en vital idé med en fremtid for sig ...

Rune Engelbreth Larsen: Renæssancen og humanismens rødder • 380 store sider • farveillustrationer • 378,- kr.

Køb den online hos Aarhus Universitetsforlag

Læs i øvrigt om polemikken omkring bogen på humanisme.dk

 

Fra bogens efterskrift: "Som nævnt indledningsvist i dette efterskrift er humanismen således kort og godt en menneskeanskuelse, for hvilken det almengyldige, der forener os som mennesker, er det individuelt særegne, det vil sige, at vi som mennesker så at sige er fælles om at være forskellige. En individualitet, hvis frihed og tolerance alene er begrænset af, at den ikke udøves på en måde, der umuliggør andres individualitet. Det er en anskuelse, som tillige er idéhistorisk forbundet med den renæssancetanke, at hvert enkelt menneske er forankret i og udgangspunkt for naturen/verden - hvilket selvsagt indebærer en gensidig forbundethed og ansvarlighed både på vegne af vore medmennesker og verden i bred forstand." (S. 343).

»Alt i alt et righoldigt og smukt værk«. David Gress, Jyllands-Posten

»Et glimrende idéhistorisk værk, der mestrer den svære kunst at gøre store armbevægelser uden at ryste på hånden«. Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Man er godt belært og godt underholdt med Rune Engelbreth Larsens rundtur«. Jan Lindhardt, Weekendavisen

TEOLOGI OG MAGT - En debatbog om Den Autoriserede Bibeloversættelse. Jens-André P. Herbener

Under stor festivitas og mediebevågenhed udgav Det Danske Bibelselskab i 1992 en ny, autoriseret oversættelse af Folkekirkens fundament Bibelen. Den blev hurtigt en bragende succes og blev kåret til »Årets bog 1992«. Siden 1996 har Danmarks nationalbibel imidlertid været genstand for skarp kritik. I aviser, tidsskrifter og fagbøger er den igen og igen blevet kritiseret for at have tilpasset Det Gamle Testamente til kristen dogmatik.

I Teologi og Magt samler Jens-André P. Herbener sagens mange tråde. Han afdækker den store indflydelse, som den konservative og fundamentalistiske fløj af kirken har haft på 1992-oversættelsen, og belyser de markante magtinteresser, der ligger bag. Han dokumenterer en række områder i oversættelsen, hvor kildeteksten er blevet tilpasset kirkelig tradition og dogmatik, og sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af den udbredte anvendelse af en kirkebibel i det sekulære, danske undervisningssystem. Endelig viser han, at kirken stadig har nogenlunde samme forhold til kritikere, som den tidligere har haft til Galilei og Darwin.

Afslutningsvis slår forfatteren til lyd for at kappe båndet mellem universitetsteologien og Folkekirken og lægge præsteuddannelsen uden for universitetets mure - hvis den almene befolkning ellers skal have noget så kættersk som en videnskabelig bibeloversættelse. Problemet er, at universitetsteologiens og Folkekirkens interesser er filtret så meget sammen, at det går ud over den videnskabelige uafhængighed. 1992-oversættelsen er et moderne kardinaleksempel og symptom herpå.

Bogen er et indtrængende og polemisk opgør med et vitalt element af en magtfuld folkekirke og teologi.

C.A. Reitzels Forlag - 276 sider, 248,- kr.

Kan købes online her:

"Den nye oversættelse blev hurtigt taget i anvendelse, og mon ikke de fleste gik ud fra, at nu var der ikke mere at sige om den sag." Prof. dr. theol. Kirsten Nielsen, 1997.

Fogh må gå af som statsminister

Hvad er sagen i SAGEN, altså den uskønne, såkaldte Muhammed-sag?

Ytringsfrihed?

Eller er der bare nogle meget højrøstede, ideologisk optændte prædikanter, der nyder at høre sig selv ytre sig og gør, hvad de kan for at sætte lus i skindpelsen og rode op i dyndet, fordi det tjener deres egne personlige og politiske formål?

Kulturkamp?

Men hvad er det i så fald for en kultur, der kæmpes for? Hvis interesser tjener denne kamp? Hvem høster frugterne? Er det ytringsfriheden og demokratiet? Er det kulturen, der blomstrer?

Eller gavner sagen først og fremmest visse eksklusive politiske sager og deres førere? Og er deres dagsorden overhovedet frihed? Er det ikke snarere tvang, straf og kontrol - mere overvågning, mere politi, mindre ret, man igen og igen hører dem agitere for?

Kæmper de for noget som helst andet end sig selv? Hvad skaber de egentlig med deres optændte og afstumpede ideologiske nidkærhed - andet end lige netop det konfliktscenario mellem "dem" og "os", som deres egen politiske succes er rundet og stadig afhænger af?

Må man ikke konstatere, at disse højrøstede "ytringsfrihedens" prangere, snarere end med demokratiet, deler interesser med alverdens andre kynisk beregnende og hysterisk massesuggererende politiske plattenslagere, som lever på den frygt og af det had, de selv opdyrker?

Bliver det ikke stadig sværere at skelne, når deres politiske afladssælgere kaster bandbuller efter "dem, der svigter den rette tro" (hos os for tiden: ytringsfriheden)?

"Mhen ska vi da finne ås i sælsænsur?"

Har almindelig pli ikke altid været kendetegnet af et vist mål civiliseret selvcensur?

Og er vel ikke netop pli i høj grad på sin plads, hvor det drejer sig om politisk ledelse, der vedrører millioner af menneskers liv og velfærd?

At vi har en statsminister, som af ideologisk fanatisme (for det kan da ikke være dumhed!?) har tilsidesat sit lands fred og velfærd og sin egen troværdighed ved at misinformere og manipulere med folketinget og offentligheden  ER en langt alvorligere trussel mod demokratiet og velfærden i Danmark end selv de hidsigste flagafbrændere i Saudi-Arabien eller dødstrussel-udslyngende slyngler i Pakistan.

Derfor: Statsminister Anders Fogh Rasmussen må gå af.

(Linkene henviser til baggrund og analyser på humanisme.dk).

Hvem fører roret? Hvem fører kniven? Fører det nogen steder hen - andet end ud i et blodigt uføre?

Tonen er ikke til at tage fejl af, når ytringsfrihedens afladshandlere skraber had ind til deres korstog:

Lars Hedegaard: "Fjendtlige magter og deres lokale agenter prøver at begrænse en rettighed, som den danske befolknings flertal har anset for selvfølgelig, nemlig retten til at udtrykke sig frit inden for lovens rammer.« (Jyllands-Posten, 9.3.2006).

Se flere citater på humanisme.dk

(lånt fra humanisme.dk)

 

Det er svært i disse dage at have en side med kommentarer - og ikke kommentere sagen om de 12 tegninger i Jyllands-Posten af profeten Muhammed.

Jeg synes imidlertid ikke, at jeg kan få formuleret noget, som bidrager med nyt - eller som jeg ikke på en eller anden måde har forsøgt at udtrykke i digtene i Quotidie Poema-sektionen.

Derfor vil jeg nøjes med at henvise til de sider, hvor jeg selv gang på gang finder den balance i formuleringerne, som jeg har gået og søgt, nemlig Carsten Aggers blog MODSPIL.DK og Rune Engelbreth Larsens HUMANISME.DK, hvor der også er en masse baggrundsmateriale om sagen.

[...] Politiken er ydermere så grænseoverskridende dristig, at man varsler at ville trykke en af JP-tegningerne, hvis sagen skulle føre til dødelig vold. Argumentet er, at så er det klart for enhver, at islam er blevet kidnappet af middelalderlige terrorfyrster. Jamen, det har da længe været klart...

Sig mig: Er det Danskeren eller Jyllands-Posten, det her? Er der nogen, der kunne tænke sig at bringe den mand i kontakt med virkeligheden? [...] Det må vel nu være klart, hvad det drejer sig om, for Jyllands-Postens lederskribent: Han kæmper ikke for ytrings- friheden i denne sag - kan kæmper mod Islam." (fra MODSPIL)

Vigtig ny bog af Rune Engelbreth Larsen

Der er intet "moralsk chokerende" ved, at Louise Frevert har været hard-core pornostjerne, eller at hun som sadistisk domina i årevis har har yndet at fejre Adolf Hitlers fødselsdag (jf. Ekstra Bladet).

Der er heller ikke noget "moralsk chokerende" ved de mildt sagt grovkornede udsagn, som det viste sig at Louise Frevert stod ved og forsvarede, men aldrig selv havde sagt eller ment eller skrevet eller kendt til, men som altså dukkede op på hendes hjemmeside, indtil de pludselig en dag var væk (se dem her)... Det er bare mavesurt og hadefuldt - og menneskeligt.

Det rystende er alene, at hun er (var) overborgmesterkandidat i København for et parti, som gennem ti år har specialiseret sig i og lukreret på at samle og dyrke og fremmane lige netop den slags indædt hadefuld forurettethed - og at de har haft et sådant held med det, at de i dag er Danmarks tredje største parti og regeringens alt andet end servile flertalsgrundlag.

For ti år siden var de landsbytosser. I dag er de "folket", som kræver deres "ret", mens de uden at blinke afmonterer retssamfundet og selv de mest basale humanistiske principper om menneskeværd og civilisation.

Dansk Folkeparti har gjort en mægtig indsats for at nedtone de mest ekstreme dagsordener bag et hvidt smil af øjensynligt lødige politiske målsætninger for at lette arbejdet i magtens centrum. Og det er lykkedes et langt stykke.

Netop derfor er det så meget desto vigtigere, når det i denne nye bog af Rune Engelbreth Larsen igen dokumenteres, hvad det i virkeligheden er for en jordbund, Dansk Folkeparti er rundet af, hvad det er for et stof, de er og bliver gjort af. 

Politikens Forlag, 2005. 116 sider. 99,- kr.
Kan købes online hos Politikens Forlag fra den 11.11. 2005

Læs evt. mere om bogen her.

»De nævnte unge må vi anse for at være krigsmodstandere, og ikke blot forstyrrede unge danske drenge med muslimsk baggrund, og krigsmodstandere må man fange og uskadeliggøre. Vore love forbyder os at dræbe vore modstandere officielt, så vi har kun den mulighed at fylde vore fængsler med disse kriminelle. Det er en uhyre kostbar løsning, og da de aldrig vil angre deres gerninger, vil de hurtigt sætte sig på fængslerne, på samme måde, som rockerne gør det i dag. Vi må nok tænke i andre baner, og f.eks. modtage et russisk tilbud om at opbevare småslynglerne i russiske fængsler for kr. 25 pr. dag – det er langt billigere, og deres muligheder for at påvirke deres omverden bliver elimineret. Selv denne løsning er dog rimelig kortsigtet, for når de vender hjem igen, er de blot endnu mere opsatte på at dræbe danskere.« (»Hvorfor tale om Muslimerne og dermed Islam som en trussel«, (Freverts hjemmeside, 15.9.05). (se mere her)

Se desuden "Fra nazistisk propaganda til nationalistisk polemik" om Mogens Camre m.fl.